Trump har afsikret en bombe rettet mod Danmark – eksport for 400 milliarder kroner er på bordet til kritisk møde i Statsministeriet

Nyheden om, at telefonsamtalen onsdag mellem statsminister Mette Frederiksen (S) og USAs kommende præsident, Donald J. Trump, ikke udløste en deeskalering om Grønland, udløser naturlig bestyrtelse i toppen af de største danske virksomheder. Den bestyrtelse bliver ikke mindre, når landets statsminister med 36 timers varsel indkalder nogle af de tungeste chefer i toppen af de største virksomheder til et møde om krisen om Grønland uden en forberedt dagsorden. Vi ved allerede nu, at topchefen i Novo Nordisk, hvor det amerikanske marked er en hjørnesten i virksomhedens kommercielle strategi i forhold til både insulin og fedmemedicin, deltager i mødet. Lars Fruergaard Jørgensen er en topchef af den kaliber, hvor der skal laves temmelig meget om i kalenderen for at tage til Statsministeriet. Længere er den ikke. Her er deltagerne i mødet Vi ved også, at den administrerende direktør for Dansk Erhverv, Brian Mikkelsen, den administrerende direktør for Dansk Industri (DI), Lars Sandahl Sørensen, topchefen i Carlsberg, Jacob Aaarup-Andersen, topchefen for den grønne kapitalfond Copenhagen Infrastructure Partners, Jakob Baruël, Ørsted-topchef Mads Nipper, formanden for Green Power Denmark, Kristian Jensen, og DSVs topchef, Jens Lund, kommer til Statsministeriet. Det er de fleste af de danske topchefer med tunge danske økonomiske interesser i USA. De har alle tætpakkede kalendre – de har alle ryddet dem. Mødet i Statsministeriet er dermed i en kategori, som bringer tankerne hen på coronakrisen, hvor også erhvervslivet skulle mobiliseres i kampen for at inddæmme sygdommen og sikre, at dansk økonomi kom mest muligt smult gennem krisen. Truslen eller den afsikrede bombe rettet mod Danmark i spørgsmålet om Grønland blev tirsdag endnu tydeligere, da Donald. J. Trump annoncerede oprettelsen af et kontor for opkrævning af eksterne skatter – External Revenue Service. Donald Trumps skridt er en direkte provokation af ikke mindst venligtsindede handelspartnere, fordi den kommende amerikanske administration reelt varsler en handelskrig på toldsatser. Trumps trusler er blevet mere konkrete. Vil kende Danmarks reaktion på truslen Mødet i Statsministeriet er helt centralt. Det er klart, at dansk erhvervsliv gerne vil vide, at den danske regering tager truslen om straftold rettet mod Danmark alvorligt. De vil også gerne vide, hvordan Danmark vil reagere, og hvordan regeringen vil påvirke allierede, som er Danmark venligt stemt i spørgsmålet om straftold. Regeringen kommer til at sige, at kompetencen i forhold til handelspolitikken udelukkende ligger hos EU. Derfor skal erhvervslivet betrygges i, at selvom den danske regering ikke siger særlig meget, hvis og når Trump lancerer en straftold rettet mod Danmark, så har den danske regering tænkt sig at gøre meget på de indre linjer i EU. Det gør netop sagen svær, at Danmark ikke sidder med våbnene selv til at svare på Trumps trussel. Når man taler om de danske økonomiske forbindelser til USA, kan man heller ikke se bort fra, at situationen er mere indviklet end nogle varer, som sendes til USA. I de seneste mange år har USA udviklet sig til Danmarks største eksportmarked, og der blev ifølge Danmarks Eksportråd i 2023 solgt for knap 200 milliarder kroner danske varer til USA, heraf udgør medicin ifølge Danmarks Eksportråd 32 milliarder kroner. Lægges serviceeksporten oveni, er der tale om eksport for 300 milliarder kroner. Der står meget på spil. Varer produceres også andre steder Men hertil skal lægges, at nogle af varerne, cirka 130 milliarder kroner, slet ikke krydser den danske grænse, men er varer produceret andre steder, som Danmark sælger til USA. Oveni er der den virkelighed, at danske virksomheder som Danfoss, Vestas, Novo Nordisk og mange andre i erkendelse af tendensen i amerikansk handelspolitik har etableret fabrikker i USA for at kunne betjene amerikanske kunder direkte fra USA. Ifølge tallene fra Danmarks Eksportråd har danske virksomheder i alt investeret for knap 240 milliarder kroner i virksomheder og produktion i USA, mens USAs direkte investeringer er på 34,4 milliarder kroner. Tallene snyder lidt, for USAs bruttonationalprodukt (BNP) er over 60 gange større end det danske. Opgjort i forhold til BNP har USA investeret mere i Danmark end omvendt. De amerikanske direkte investeringer i USA gør alligevel sagen mere indviklet for Trump, fordi man selvsagt ikke kan lægge straftold på varer produceret i USA, ligesom det vil møde lokal modstand i de stater, som har de danske job, hvis Trump forsøger sig med anden økonomiske krigsførelse end straftold. For de store danske og verdensførende transportvirksomheder som Mærsk og DSV er spørgsmålet, om USA også vil ramme dem. For Mærsk vil det være en særlig bitter pille, fordi de traditionelt har stærke relationer til det amerikanske forsvar i krigstid. Mødet i Statsministeriet kan således have en pointe i, at alle ser hinanden i øjnene og ikke går i panik eller reagerer uhensigtmæssigt på den amerikanske trussel. Den danske regering kan ikke reagere på en trussel, men kun på konkrete amerikanske skridt, og når de skridt er taget, skal der så laves en vurdering af alvoren for dansk erhvervsliv og samarbejdes med EU om et passende svar. Mødet på Statsministeriet torsdag er opsigtsvækkende og historisk – men vi skal trods alt glæde os over, at det finder sted. Her har regeringen optrådt ansvarligt. Thomas Bernt Henriksen er Berlingskes erhvervskommentator https://www.berlingske.dk/kommentar/trump-har-afsikret-en-bombe-rettet-mod-danmark-eksport-for-400